fremad kvindeoprøret medførte for kvinderne. De der var omkring 20 år i 1968 fik uddannelse som en selvfølge og blev den første generation af økonomisk uafhængige kvinder. Tilmed fik de den fri abort som en gave midt i ungdomslivet. Så vejen mod en fri seksualitet lå åben. De gled med på en bølge af eksperimenter med samlivsformer kønsroller og uddannelsesformer. Nu handlede det om at slå håret ud følge sin lyst og give sig hen. Men hvordan oplevede og forvaltede ´almindelige´ kvinder så den ny frihed? Det fortæller otte kvinder om i denne bog. Forfatteren – journalisten Hanne Dam – er selv en af dem. Hun har skrevet kønspolitisk reportage gennem en snes år i Information og har bl.a. modtaget Cavlingprisen for sin indsats. I dag er hun lektor på Journalistik RUC. De otte kvinder i bogen har siden 1982 hvor de mødtes i Kvindehuset i Gothersgade i København udgjort en kvindegruppe. I 28 år har gruppen set hinanden så godt som hver måned og gennemført møderne efter kvindebevægelsens principper. Forfatterens ide med denne bog er gennem de otte kvinders historie at kvinder at sætte kød og blod på den store overordnede samfundsmæssige historie om kvindeoprøret. Hvordan har kvindeoprøret påvirket kvindernes ambitioner prioriteringer og følelser? Hvordan har frigørelsestankerne præget de otte kvinders samfundsmæssige rolle moderrolle og opfattelse af sig selv som del af et parforhold? Hvad kom oprørets ideologi til at betyde for otte konkrete kvinders seksualitet? Deres selvværd? Hvordan har de levet deres liv – på godt og ondt? Hidtil har vi ikke hørt om prisen for frigørelsen. Det har ikke været kvindepolitisk ´comme il faut´. Denne bog fortæller om festen men også om omkostningerne ved friheden. Om skilsmisser og ansvaret som enlige mødre om børn som blev delt og savnet til det uudholdelige. Om misbrug om arbejdsnarkomani og prisen for fri seksualitet i parforholdet.