Det er som om Elsebeth Egholm efterhånden kender sin hovedperson, Dicte Svendsen, så godt, at hun kan komme helt ind under huden på hende. I hvert fald er der mere på spil for hovedpersonen end nogensinde før, da hendes datter og kusinen Rose bliver kidnappet, og 'de aftaler hun er nødt til at indgå for at få pigerne tilbage, koster mere, end hun kunne have forestillet sig. Uha, den er god!' [Refereret af bog.nu]

'Elsebeth Egholm er noget af det bedste, vi har i dansk kriminallitteratur i disse år.' Hun leverer endnu engang bundsolid krimiunderholdning med et 'troværdigt plot og et dynamisk persongalleri' Og med sine to kantede hovedpersonener, kriminalreporteren Dicte og hendes svigtede søn, Peter, sætter hun sig ud over den simple krimiformel, hvor romanpersoner blot er brikker i en historie 'der sætter den individuelle handlefrihed ud af kraft.' [Refereret af bog.nu]

Elsebeth 'Egholm leverer varen til den kvalitetsbevidste krimifan' og det er en fornøjelse 'at følge Egholms organisatoriske overblik, der kæder alle led så smukt sammen.' Også denne gang er Dicte Svendsens nære familie direkte involveret i sagen (hendes datter bliver kidnappet med hendes stedsøn som eneste vidne) og selvom det går an, så vil det for den overordnede troværdigheds skyld nok være en god idé, hvis forfatteren skifter spor i næste ombæring. [Refereret af bog.nu]

Elsebeth Eghold viser, at man sagtens kan skrive om 'kvindelige krimihelte med familieliv, følelser og frustrationer, uden at det bliver for husmor-trivielt og tamt.' Hendes hovedperson, Dicte Svendsen, har rigeligt med bekymringer på hjemmefronten – som det sig hør og bør i femikrimigenren – men forfatteren forener det hjemlige med det uhyggelige og tager heldigvis ikke hverken sig selv eller sine romanpersoner alt for alvorligt. [Refereret af bog.nu]

Elsebeth Egholms Dicte-krimier er langt mere levende og veloplagte end den TV2-serie, der gjorde den århusianske detektivjournalist endnu mere landskendt end hun var i forvejen. Det gælder også denne syvende i serien, som oven i købet har langt mindre af den 'gumpetunge pædagogiseren' som trak ned i visse af hendes tidligere romaner. Til gengæld er plottet præget af usandsynligheder og det virker helt urimeligt, at 'alting begynder og ender i Dictes egen lille andedam – nok er Aarhus en lille by, men det er ikke så lidt utroværdigt, at Dicte endnu en gang bliver altings midtpunkt.' [Refereret af bog.nu]

'Rutineret og velkørende' krimi nummer syv med Dicte Svendsen, som denne gang er i centrum for en kidnapningssag, der involverer hendes egen datter. Denne anmelder fandt romanen en kende for indforstået og selvom plottet er udmærket, er det ikke rigt på overraskelser. [Refereret af bog.nu]

Kriminalreporteren Dicte Svendsens søn, Peter, som også har sin egen krimiserie fra Elsebeth Eglunds hånd, deltager aktivt i opklaringsarbejdet i denne syvende Dicte-krimi, hvor Dictes datter bliver kidnappet. Også hendes Jehovas vidner-søster er delvist inddraget i mysterierne, som foruden bortførelse inkluderer mordet på en kendt flygtningeadvokat, en afsavet hånd i en rævegrav, illegale arbejdstilladelser og donorbørn. En af romanens store kvaliteter er netop 'det indviklede og uigennemskuelige plot, som ikke er for amatøropdagere' og så det 'følelsesmæssigt medrivende' forhold mellem Dicte og Peter, som endnu er langt fra at have et harmonisk mor-søn-forhold. Fans kan roligt springe på denne bog også. [Refereret af bog.nu]

Også i dette bind i serien om Dicte Svendsen kredser handlingen om forældresvigt. Det er et lidt fortærsket tema for Elsebeth Egholm, men romanen 'bliver bedre og mere nuanceret hen ad vejen.' Specielt sønnen Peter er et interessant løsgående missil i handlingen. [Refereret af bog.nu]

Elsebeth Egholm kommer godt ind i nervesystemerne hos sine personer i dette syvende bind om journalistdetektiven Dicte Svendsen, som - befriende nok - bliver sat fra bestillingen i denne roman. 'At det er spændende, sikkert fortalt og ender med et brag siger sig selv.' [Refereret af bog.nu]

'Intentionerne fejler intet' i Elsebeth Egholms syvende bog om kriminalreporter Dicte, familie og venner, men der er noget, der ikke spiller helt rent. For mange hovsa-løsninger og sidehistorier, der ikke er spundet rigtigt sammen med hovedplottet. Til gengæld er forfatterens karaktertegning gjort 'med let, ubesværet pen og en fin fornemmelse for de dynamikker, der driver mennesker både sammen og fra hinanden.' [Refereret af bog.nu]