Roses fødselsdagsfest samme aften. Dictes søn, Peter, foretrækker at holde øje med festen på afstand og følger efter Rose og kusinen Anne Marie, da de senere går ud i Århus' natteliv. På vejen passes de op af en hvid bil med to hætteklædte mænd. Peter forsøger, men kan ikke forhindre kidnapningen.

Få dage senere finder et ungt par en afsavet hånd i Trige skov. Den stammer tydeligvis fra en ung afrikansk kvinde, og senere finder man andre ligrester i en rævegrav, men man finder ikke hovedet og kan ikke identificere liget. Ingen har meldt den pågældende savnet.

Efterforskningen kæder efterhånden advokatens død sammen med kidnapningen, og Anne Maries far bringes ind som mistænkt. Imens driller et Afrika-tema Wagner. Igen og igen dukker afrikansk musik, afrikanske masker og afrikanske flygtninge op, men han kan ikke regne sammenhængen ud.

Dicte forsøger at samarbejde med politiet, men da Anna Bagger overtager kidnapningssagen, mister hun tilliden og kaster sig ud i sin egen efterforskning. Nogen begår indbrud i hendes hus, som der også blev begået indbrud hos Anne Marie og hos den døde advokat. Det går op for Dicte, at hun har noget, kidnapperne leder efter. Hvis hun kan finde det, kan hun måske indgå en handel med dem og få pigerne tilbage.

Eget ansvar handler om handler. Store og små. Handler er tilværelsens smøremiddel. Kernen i historien er illegale flygtninge, der betaler 50% af deres løn til grådige bagmænd for falske identiteter, så de kan bo og arbejde i DK. Men også Dicte indgår en handel, da hun til gengæld for sit navn på en forsideartikel lige lovlig hurtigt udnævner en navngivet person som drabsmand. John Wagner ofrer sin søn Alexander for jobbet og kan ikke holde ham fra et stigende misbrug. Dictes søster, Sofie, har pansat sin sjæl hos Jehova og ofret sin frie vilje, og Peter ofrer gamle venskaber for at grave i fortiden og finde pigerne. Sådan forsøger hver især at få det, de vil have. Men det har sin pris.