problemet hundrede år før Albert Camus og havde allerede i midten af atten hundrede tallet overbevisende vist, at svaret desværre er negativt, hvilket er direkte forårsaget af indre konflikter i sjælen. Albert Camus´ livsfilosofi er sekulær, så menneskets indre konflikter kan principielt ikke tolkes i et religiøst perspektiv, sådan som Søren Kierkegaard gør det. Hvor arvesynd og tilgivelse for ens skyld er en eksistentiel mulighed i kristendommen, er det selvfølgelig umuligt at gå den vej i en teori om menneskets eksistens indenfor en moderne ateistisk livsanskuelse. Så det eksistentialistiske grundspørgsmål er derfor, hvad det moderne menneske op med sig selv, hvis det har et et reelt ønske om at blive sig selv.