Einar Elkær er et typisk billede på ungdommen i slutningen af 1800-tallet. Hele samfundet var under forandring, århundredet gik på hæld, og der var ikke andet at holde fast i end en selv. Bogen er samtidig et psykologisk studium af et ungt menneske, der har stirret sig så blind på sig selv, at han ikke formår at skabe nogen som helst forbindelse til andre mennesker.

”Einar Elkær” udkom første gang i 1898 og er en af Johannes V. Jensens første romaner.

Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter. Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.