Søren Kierkegaard kredsede i hele sit forfatterskab om den udefinerlige størrelse selvet, og det selv kan siges at være centrum i femkanten, der udgøres af fem eksistentielle grundvilkår, eller at være centrum for fem for vores eksistens afgørende forhold. Selvet bliver kun sig selv, hvis forholdene er positive forhold, og det vil sige er i balance med fem vilkår, der er angst, fortvivlelse, selvforhold, at nøjes med at være menneske og at finde sin idé. Hvis et forhold ikke er ligevægtigt eller i harmoni, er det gået over i sin modsætning og blevet et misforhold, hvorfor Kierkegaards eksistentielle forhold til stadighed er et spørgsmål om at træffe nødvendige valg og beslutninger, der kan munde ud i resultater i form af balancerede forhold. Det indebærer, at man er sig selv nærværende og har fundet sig selv, hvilket vil sige, at man tager de fem vilkår seriøst og bestandigt tager hensyn til dem.