over jorden kalder sangen til opvågning. Fra sit hjem under jorden vender Persefone tilbage til de levendes verden i en nytolkning af den klassiske myte. Gennem litteraturhistorien har fokus typisk været på Persefones undergang – og hendes mors, landbrugets gudinde Demeters, tab af hende til underverdenen. I elegier over jorden er det hendes regeneration, der er i centrum af fortællingen. Hvorfor vender hun tilbage? Hun skal føde. Det kan hun kun gøre på jorden. Og ligesom afgrødernes regeneration er hendes fødsel langstrakt. Over ni måneder følger vi hendes fødselsarbejde sammen med et kor af unge piger, der arbejder i markerne og kæmper side om side med hende, mens nattefrost, tørke og støvstorme truer høsten, før klagesangene til sidst forløses i en forårs- og livsbebudelse.