Elis verdensrum af Lone Elmstedt Bild

Spar op til

41 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Elis verdensrumaf Lone Elmstedt Bild

Eli tænker meget over tiden. Han tænker på, at den kan gå langsomt og hurtigt, og at ti minutter kan føles som et helt år. Særligt når man venter på sine fødselsdagsgæster. Han tænker også på, at hans far er matros og rigtig langt væk, og at han ikke kan nå at komme hjem før Elis fødselsdag er slut. Heller ikke selvom Eli flytter knappenålen på globussen over til Danmark og hvisker til jorden, at den skal stoppe med at dreje. Tiden går videre, og gæsterne går hjem. Men måske er Elis far alligevel kommet lidt tættere på …


Elis verdensrum er en smuk og filosofisk billedbog om tidens gang set fra en seksårig drengs perspektiv.

Pressen skriver:


»Elis verdensrum er en fortælling med et filosofisk tilsnit, der tematisk beskæftiger sig med barnets oplevelse af tid. […] Fantasien i teksten oversætter Dickmeiss nemt til endnu mere fantasirige billeder man kan fortabe sig helt og aldeles i.«

**** - Jens Markvardsen, Bogrummet.dk

 


»Elis verdensrum er en lille, filosofisk fortælling for de børn, som netop er begyndt at forstå og tænke over alt det abstrakte, som også er en del af barndommen. […] Der er ikke dømt spas og ballondyr, men mere savn og usikkerhed mellem linjerne i Lone Elmsteds bog. Til gengæld er der nok at tænke over og tale om, også når sidste side er vendt.«

**** - Marlene Langbo-Friis, Bogliv


»En rigtig velskrevet bog, trykt på lækkert papir og med flotte illustrationer. Her er meget at tænke over og tale om. […] Absolut en bog som tænksomme børn og deres voksne bør kunne finde på alle børnebiblioteker.«

- Therese Bjerre Ekman, Lektør


Hvad er tid, når man er 6 år, og ens far sejler på de store have? Det beskriver Lone Elmstedt Bilds debutbilledbog Elis verdensrum poetisk og fint. Billedbogen er dejligt illustreret af altid dygtige Otto Dickmeiss, denne gang også med farver […] Bogen egner sig som oplæsningsbog i de små klasser, når man skal tale om det at savne.

- bausagerbooks

 


»Der er her maser af tankeguf for nysgerrige sjæle - både børn og voksne. «

***** - pædagogen.dk

76/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Elis verdensrum" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 28-10-2017
Dickmeiss' illustrationer har en magisk tiltrækningskraft

"Far er en knappenål"

Gode børnebogsforfattere og -illustratorer har ikke som sådan målgruppen for øje. De er bare sådan nogle, der aldrig er holdt op med at skrive og tegne. Se det selv i ’Elis verdensrum’ [Kort uddrag]

80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 29-08-2017
66/100
BL
fra Bogliv
anmeldt af Marlene Langbo-Friis 28-08-2017
Smukt og finurligt illustreret