af betydningen af netværk og relationer mennesker imellem og mellem magter og mennesker. Forfølgelserne var rettet mod dem, der tænkte anderledes end eliten, og i udgangspunktet var det kirken, som stod bag ideen, om hvem heksen var. Men forfølgelserne kan ikke bare ses som magt udøvet ovenfra. De hentede meget af sin styrke og intensitet i rygtet og rygtespredningen. Det gjorde de mistænktes naboer og undertiden nære familie til vigtige aktører i trolddomsprocesserne. Netop erkendelsen af den magt, rygtet har som kollektivets stemme, åbner for en indsigt, der rækker frem mod vor egen tid. Forfølgelsen af den anderledes tænkende sker stadig. Det er måske derfor hekseforfølgelserne også i dag opleves som vedkommende og aktuelle.