Elleve dage, Mp3 af Stav Sherez
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Elleve dage, Mp3af Stav Sherez

En brand raser på en fredelig plads i et boligkvarter i det vestlige London, og et lille kloster står i flammer. Politikommissær Jack Carrigan og politiassistent Geneva Miller ankommer til stedet og finder elleve lig, selv om der kun skulle have været ti nonner i huset. Der er elleve dage til jul, og selv om deres overordnede ønsker sagen opklaret inden højtiden, får Carrigan og Miller mistanke om, at nonnerne slet ikke var dem, de udgav sig for at være.Hvorfor havde de intet gjort for at undslippe branden? Hvem er det ellevte offer, hvis lig blev fundet et andet sted end de andre? Og hvor er klosterets præst – den eneste, der kan besvare deres spørgsmål? I kamp med både storpolitik og det katolske hierarki trevler Carrigan og Miller en sag op, der strækker sig helt tilbage til de tidlige halvfjerdseres bølge af radikal sydamerikansk befrielsesteologi og trækker tråde til både Den Lysende Sti og nutidige stridigheder om olie, jordbesiddelser og velfærd. I mellemtiden hjemme i London hænger en ny trussel i luften, som kommer fuldstændig bag på politiet …

”Stav Sherez fanger sin læser fra første side i sin anden bog i serien om Carrigan og Miller, og det lige indtil sidste side er vendt. Man sidder som læser klistret til hvert et ord i jagten på de skyldige. Der er ikke noget som engelske krimier!” 
- bogblogger.dk 

 ”Stav Sherez’ bøger om Carrigan og Miller hører til blandt nogle af de bedste jeg har læst.”
- Bech’s books

"Spændende ny serie, som kan anbefales til de mange krimilæsere." 
- Dansk Bibliotekcenter

"Spændingen stiger frem til en overraskende forløsning. Læserne vil ønske at se mere til den troværdigt fejlbare helt." 
- Publishers Weekly

"Samspillet mellem personernes frygt, skyld og længsel efter retfærdighed giver bogen dybde såvel som skarphed. Mørk hævn siges at være den første bog i en serie, det er glædelige nyheder." 
- Times 

"Fængende og velskrevet thriller...i høj grad original...i høj grad anbefalelsesværdig." 
- Literary review

Stav Sharez blev født i 1970 og voksede op i London. Den første bog han skrev, ’The Devil’s Playground’, blev shortlisted til Best First Novel-prisen i 2004. Hans serie, der følger efterforskerne Carrigan og Miller, har modtaget stor opbakning i krimi-verdenen, da alle tre bøger i serien blev shortlisted til årets Crime Novel of the Year: ’A Dark Redemption’ (2012), ’Eleven Days’ (2013) og ’The Intrusions’ (2017). Den sidstnævnte blev årets vinder.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Elleve dage, Mp3' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.389 andre anmeldelser af bøger.