sygdomsforløb, at hun finder en anden verden – nemlig lydens verden. Hendes forældre har mange konflikter, og når bølgerne går højt, flygter hun ind i en fantasiverden, blandt alle de væsener hun kender fra eventyrerne.    Hun er meget musikalsk, og hende mor opdager, at EMP allerede fra hun er helt spæd kan kende forskel på dur og mol. Hun begynder at spille klaver, men den traditionelle undervisning med skalaer osv. interesserer hende ikke. Det er først, da hun møder Karen Brieg, en ældre kvinde, der er en af Århus' førende spillelærerinder, at hun for alvor finder glæde ved klaveret.    Mødet med Karen Brieg bliver også skelsættende for EMP, da det er gennem hende, hun bliver optaget i Danmarks eneste frihedskæmper-gruppe bestående udelukkende af kvinder. I september 1944 bliver hun taget til fange af Gestapo, der forhører og tæver hende i tre uger i Århus Arrest, før hun bliver sendt til Frøslevlejren. Her møder hun sin kommende mand, Henning Pade, som hun bliver pigtrådskæreste med – det vil sige, at de fortrinsvis kommunikerer med hinaden ved at smide sammenkrøllede papirlapper med kærlighedserklæringer gennem pigtråden.    Efter befrielsen flytter hun til København, hvor hun optages på konservatoriet, til sine forældres store fortrydelse. Hun og Henning gifter sig i smug, da det ikke er velanset for de (få) kvindelige studerende på konservatoriet at gifte sig, og de får to sønner. Livet som husmor falder ikke EMP let. Hun er distræt og fraværende og opslugt af musikken, og de almindelige sysler, som datidens kvinder forventedes at gå op i, er hun fuldstændig ligeglad med.    I 1952 hører EMP en udsendelse i radioen om den franske komponist Pierre Schaeffer, der har opfundet fænomenet Musique Concrete – konkret musik – en musikform, som består udelukkende af lyde fra den konkrete verden. Hans filosofi er, at alt er musik eller kan blive det i de rette hænder, og dette falder helt i tråd med EMPs egen opfattelse, som stammer helt tilbage fra hendes barndom. Hun rejser til Paris for at møde Pierre Schaeffer, og da hun en sommerdag i 1954 står på  Dyrehavsbakken, går det op for hende, at dén skal danne rammen om hendes eget første, konkret musiske værk, som i øvrigt også skal blive det første stykke konkret musik, der er skrevet i Danmark. Hun henvender sig til Jens Frederik Lawaetz på DR, som bevilger hende mandskab og udstyr til at lave filmen “En dag på Dyrehavsbakken”.    EMP bliver herefter tilknyttet DR som producer, og i sin fritid får hun lov at bruge DRs studier til sine egne projekter, som hun laver sammen med udvalgte teknikere – altsammen i deres fritid. I Tyskland er bl.a. Karlheinz Stockhausen begyndt at komponere elektronisk musik, og dette fascinerer EMP meget. Hun begynder selv at komponere elektronisk musik og bliver gode venner med Stockhausen, som hun møder flere gange. I begyndelsen er man i Danmark meget åben og interesseret i den nye musik, men efterhånden får rindalismen overtaget, og EMP får utrolig barske og hårde ord med på vejen. EMP giver dog ikke meget for samtiden