unge mennesker.

De 60 digte er udvalgt blandt de bedste danske og nordiske digtere - her er alt fra Edith Södergran til Michael Strunge - hele vejen igennem udvalgt, så de kan forstås her og nu og samtidig finde klangbund hos læserne.
Antologien er noget helt særligt i forhold til andre digtantologier. Elsker er for begyndere - i kærligheden og i digtlæsningen.

Carsten Flink, bibliotekar og aktiv bogformidler i skoler, radio og aviser. Har været redaktør af tidsskrifterne Bogens Verden og Danmarks Biblioteker, forlagskonsulent, oversætter, historiefortæller og kursusholder.

John Mogensen har, med udgangspunkt i Elsker - Begynderdigte for unge, tilrettelagt et undervisningforløb:

Arbejdsforslag:
Baggrund

Carsten Flink kalder sin antologi Elsker for ´begynderdigte´. Betegnelsen går ikke på forfatterne, som for langt de flestes vedkommende er professionelle og erfarne digtere. Udtrykket går på, at Carsten Flink har prøvet at redigere sin bog på en sådan måde, at også uøvede læsere kan få adgang til en genre, som ofte opfattes som svær og utilgængelig. Det har de fleste oplevet i skolen, hvor læsningen af digte for mange har været et lukket land.
Derfor er målgruppen for bogen ikke mindst unge i folkeskolens ældste klasser og begynderniveauet i ungdomsuddannelserne. Men også voksne, som ikke har erfaring i at læse digte, kan have stor glæde af at læse antologiens tekster.

Carsten Flink gør i sit forord opmærksom på, at digte eller poesi kan noget særligt. Mens dagligsproget først og fremmest skal bruges som et praktisk kommunikationsmiddel, formår digte eller lyrik at tale direkte til vores følelser, sanser og fantasi. Så hvor dagligsproget henvender sig til fornuften, appellerer lyrikken til oplevelsen.

Antologiens forord bærer titlen ´Kærlighedens sprog´. Og det er en præcis betegnelse. Bogen er nemlig ikke en psykologisk analyse af kærlighedens væsen, men et forsøg på at se, hvordan og hvor forskelligt følelser kan sættes på en sproglig form.

Alle mennesker bliver optændt af følelser, og kærligheden er en af de stærkeste. Derfor har den også inspireret digtere til alle tider. Men det interessante er at se, hvilke sider af kærligheden, der bliver beskrevet. Er det den spæde forelskelse, den stormende lidenskab, den erotiske besættelse eller den dybe, evige kærlighed. Og på samme måde med den sproglige form. Er stilen præget af store højtidelige vendinger, eller er formen afdæmpet og inderlig – eller måske ligefrem udtrykt i hverdagsagtige jævne sætninger?
Et banalt, men autentisk eksempel kan illustrere problemet. To unge mennesker på 15-16 år står på en banegård og er ved at tage afsked med hinanden. Forelskelsen er tydelig, men følelserne er svære at komme af med – og få formuleret. Lige før togafgang tager hun sig sammen og siger: »Jeg elsker dig«. Og han svarer: »Det er i orden!«.

Eksemplet er godt til at illustrere, hvad sproglig afmagt betyder. Pigen forfalde