bemærkning falde til sin hjemmefrisør. Det blev begyndelsen på et langt og varmt venskab mellem de to kvinder, og over de næste år blev Emmas historie langsomt oprullet i samtaler og dokumenteret på bånd og skrift. 

I løbet af sine 23 måneder i Ravensbrück oplevede Emma meget grumt, og på sin vej gennem inferno krydsede hun også flere af naziregimets mest magtfulde mænd. På grund af sin nordiske oprindelse og sit smukke ydre blev hun udtaget til arbejde på et gods i nærheden af lejren, hvor Det Tredje Riges spidser jævnligt samledes. Der mødte hun blandt andre Heinrich Himmler, passede hans heste, og hun hjalp til ved middagsselskaber, hvor nazispidser deltog. I april 1945 blev Emma hentet ud af lejren af Bernadottes Hvide Busser og kørt til Sverige, hvor hun kunne komme sig over den skarlagensfeber, der de sidste uger af hendes ophold i lejren havde været ved at slå hende ihjel. 

Emmas krig er en dybt personlig beretning om at overleve et vanvid og en grusomhed, der overgår enhver forestillingsevne, men også om et rørende sammenhold med medfanger og glimtvis barmhjertighed hos de tyske fangevogtere, der på deres måde var blevet en del af naziregimets barbari.