pædagogiske praksisser. Bogen har til formål at give de studerende på videregående pædagogisk orienterede uddannelser et bredt kendskab til, hvordan pædagogiske praksisser kan belyses. Det sker gennem demonstration af brugen af didaktisk teori og metodologiske overvejelser over dataindsamling samt analyse og diskussion heraf. Hvert kapitel demonstrerer, hvorledes man kan undersøge et stykke specifikt pædagogisk empiri, og belyser dermed, hvordan didaktisk teori kan bruges som analyseværktøj på et stykke virkelighed. Desuden præsenteres også, hvordan forskellige teorier om læring kan relateres til en pædagogisk kontekst for igen at demonstrere, hvordan teorier kan bruges som analytisk afsæt. Argumentet er, at synergien mellem empiri og teori er yderst meningsfuld og bidrager til oplysning og udvikling inden for det pædagogiske felt. Bogen forbereder således den studerende på at arbejde med teori- og praksisudviklende funktioner inden for det pædagogiske fagområde og styrker de didaktiske refleksioner. Bogen er inddelt i tre dele, der omhandler tre forskellige, men indbyrdes relaterede didaktiske dimensioner - didaktiske udfordringer, didaktiske refleksioner og didaktiske potentialer - og til hvert kapitel hører åbne refleksionsspørgsmål, der er tænkt som oplæg til diskussion og inspiration til yderligere refleksion over didaktiske dimensioner. Bogen retter sig mod studerende på lærer- og pædagoguddannelser, studerende på diplom- og masteruddannelser med pædagogisk og metodisk orienterede fag og moduler og studerende på universitetsuddannelser omhandlende pædagogik, læring og didaktik, herunder ph.d.-studerende. Bogens forfattere er Søren S. E. Bengtsen, Ulf Dalvad Berthelsen, Anders Skriver Jensen, Per Fibæk Laursen, Lea Lund (red.), Christina Matthiesen, Trine Kløveager Nielsen, Hanne Balsby Thingholm (red.) og Sally Thorhauge.