»Turen var tænkt som en hyldest til os, og jeg tænker på måden, vi elskede med hinanden på, de uforudsigelige og provokerende samtaler; den måde, de smalle veje bølgede gennem landskabet på, og hvordan stendigerne nærmest skar bakkerne op i skæve, uens bidder. Uden for Cardiff fik Tess mig til at stoppe. Hun skiftede tøj på en rasteplads og stod nøgen i den fugtige sol. Senere så vi Turners akvareller i London, og Tess gik foran mig gennem de næsten mørklagte rum, så jeg kunne nyde hen­ des lette skridt. Og senere i Normandiet. Hotellet med dobbeltsengen; muslinge­ farmene og det evigt skiftende tidevand, æbleplantagerne og cafeen, hvor vi spiste morgenmad. Alt var godt. Alt var godt, til det ikke længere var godt. Tingene var i skred.«