Én af os soveraf Josefine Klougart

Tabets natur

Josefine Klougarts sprog slår gnister af billeder og taler til både følelser og intellekt. Romanen er ikke let at gå til, den kræver nærvær af læseren i sin springende skildring af depression og tab, men allerede nu vover anmelderen at udnævne den til 'en af årets bedste romaner.' [Kort referat]

Klougart skriver, så det kan føles

Josefine Klougart formår at gøre det ubevidste og det følte tydeligt. Man mærker snarere end læser denne roman, som måske, måske ikke er en fortsættelse til hendes debut, ’Stigninger og fald’ fra 2010. Stilen og det selvbiografiske islæt er det samme, men ’smukke nye sætninger, kan nydes her.’ [Kort referat]

Ungt litteraturhåb cementerer sit ry

Josefine Klougarts tredje roman skildrer kunstfærdigt det at forlade og blive forladt af en man elsker. Som i hendes forrige værker træder en egentlig fortælling i baggrunden og lader ’det fiktive jegs refleksion, erindring, forestilling og fortælling’ udfolde sig i et usædvanligt rytmisk og sanseligt sprogunivers. Med tankehvirvler og modernistisk abstraktion deltages der i ’den komplicerede leg med fiktion og virkelighed’, som præger meget dansk samtidslitteratur. [Kort referat]

Ildrøde æbler mod knust himmel

Josefine Klougart er en mester til at bygge med billeder. Snelandskabet er et gennemgående udtryk i bogen, røde æbler på vinterfrosne grene, barndommens landskab dækket af sne. I denne tredje roman kommer billederne i knap så lange og løsslupne kæder som i hendes foregående, og hun frådser ikke med dem på helt samme måde, men det er stadig en gave, at vi har fået ’endnu et Klougart-landskab at vandre ind i.’ [Kort referat]

Værd at læse

Josefine Klougart har skrevet ’en gnistrende lyrisk fortælling’ om kærlighedens sammenbrud. Hendes sanselige billedsprog ’brænder sig fast i læserens hukommelse,’ men indimellem bliver tonen dog for patetisk og for privat. [Kort referat]

Trængsler i en vintertid

Josephine Klougart har skrevet en 'poetisk stemningsfuld, men også uhåndgribelig og abstrakt' vinterfortælling med afsæt i et afsluttet parforhold og en syg mor. Bogen byder på et væld af 'fine iagttagelser', og historien flyder eftertænksomt og menneskeklogt afsted med rigelige mængder gravalvorlig selvhøjtidelighed undervejs og uden skyggen af 'ydre dramatik'. [Kort referat]

En anden kvindes liv

Hvad bliver der tilbage af almenmenneskelige erkendelser i Josefine Klougarts romaner, hvis man skyller det lyriske sprog bort? Ikke så meget og det er også ét af problemerne i denne tredje udgivelse, som dog er forfatterens foreløbigt bedste. Sproget er mere varieret, men desværre stadig ’overlæsset med litterær mening’ i en grad, så sætningerne ’æder sig selv og hinanden op.’ [Kort referat]

Blødende hjerte i slæbegear

Josefine Klougarts tredje roman er et frustrerende og flaksende bekendtskab uden mange spor af den prosaiske kvalitet, der er at finde hos flere af hendes jævnaldrende forfatterkollegaer, humoren. Selv om forfatteren nok besidder evnen til at få både scener og billeder til at stå knivskarpt for læseren, så forplumrer hun selvsamme med den 'anti-intense og hyper-distræte karakter' hun synes at have anlagt som sin grundlæggende, og ret uspændende, strategi for teksten. [Kort referat]

Begivenhedsfattig

Josefine Klougart har skrevet en ’begivenhedsfattig og ensformig kærlighedsroman.’ Forfatteren vender og drejer hver eneste tanke, men når tilsyneladende ikke frem til nye erkendelser. Alligevel er romanen besnærende i sine gentagne overvejelser om kærlighed og fremmedhed. [Kort referat]

Forfatterlig fortælling

Josefine Klougarts tredje roman ’tigger om at blive analyseret af litteraturstuderende.’ Hun indlejrer en imponerende mængde betydning og referencer i hver eneste sætning og det kan man som anmelder ikke undgå at lade sig fascinere af. Men romanen lukker sig om sig selv, og det er straks mere vanskeligt at se, hvad man som almindelig læser skal stille op med en bog som denne. [Kort referat]

Sansestrøm

Josefine Klougart skriver ’porøst og forførende’ i et sprog, der gør alting til æstetik. Dufte, lyde, landskaber, bevægelser og blikke får alt sammen tillagt betydning, men heldigvis brydes det lyriske med hård realisme, som fortæller en konkret historie om en kvinde, der sørger over sine tab. [Kort referat]