I fortsættelsen af En kvindes kamp hører vi nu om livet i byen ved fjorden og børnenes første og spændende ungdomsår.

Trabjerg fejrer sølvbryllup, og sangforeningen Harmonien gør sit til at fastholde denne store dag for familien.

Margrethe er blevet forlovet med Olaf Honoré, men uheldigvis bor løjtnanterne Nielsen og Sørensen hos Trabjergs, og det skaber visse komplikationer.

Hannibal er kommet i bogbinderlære, men har altid haft lyst til søen, og en dag ligger der en stor bark nede i havnen, som han meget hellere vil på langfart med.

Som i En kvindes kamp skildrer Harry Søiberg mesterligt dette persongalleri og giver læseren et glimrende indblik i arbejderklassens kår.

Som titlen antyder, følger vi i En børneflok vokser op en dansk families udvikling over en årrække. Den store børneflok drages ind i samtidens strømninger, og gennem indre og ydre konflikter skildrer Harry Søiberg den komplicerede stemning og udvikling, der fandt sted i starten af 1900-tallet, og hvis indflydelse vi stadig ser i dag. Vi oplever, hvordan forældrenes komplicerede forhold former det enkelte barns psyke og fremtid, og hvordan barndommens rammer både sprænges og bevares, i takt med at børnene skaber deres egne liv.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.