2000. Digtene er gennemstrømmet af en erfaring med alderdom, død og forfald. I Tanikawas ånd er disse emner berørt underfundigt, filosofisk og humoristisk. I efterordet til bogen skriver han:
""Det er som om tiden går hurtigere og hurtigere. Ikke kun fordi jeg er ældre. Selve tiden accelerer. Uden at ane det, følger vi med. Alligevel synes jeg ikke, at jeg bliver skyllet med tiden. Det er fordi, jeg er komme til at tro på, at universet i min krop og sjæl hører til en rum-tid, befriet for tidsalderens begrænsninger. Når jeg mærker det, står jeg i et hjørne på jorden som optimistisk gamling"".