amerikanerne gør klar til at lande på månen. Man følger jeg-fortælleren Morten og de to venner, Gunnar og Bjørn, igennem et skelsættende år med flere dramatiske og tragiske begivenheder, der sætter livslange spor.

½Efter den dag begyndte det at blive anderledes. Sommeren . hele livet på en måde. Ingenting var det samme som før, selvom vi lod som om. Alting rykkede ligesom meget tættere på. (.)
Alting kom meget tættere på, efter at Gunnars mor blev lam.
Vi havde en bog om Titanic. Verdens største skib, som sank på sin første tur. Det stødte på et isbjerg den tolvte april 1912. Der var et billede af en dreng ved siden af et stort skibskompas. I en alt for stor frakke. Han støttede sig til et gelænder og så lige ind i kameraet med et skævt smil om munden. Han havde ingen anelse om, at han snart skulle opleve en katastrofe. Han lignede Gunnar. Gunnar plejede også at smile skævt. Som lige inden en katastrofe.+