En død rotte får ikke ungeraf Bent Rasmussen

»Ved Janus Smeds vognskur hørte han, at faderen brølede gevaldigt op ovre i glashytten. Adam kunne også se moderen stå i bryggersdøren og tørre øjne med en snip af forklædet. Adam vovede sig frem til smedens dør. Da Janus fik fært af drengen, lagde han tangen og hammeren fra sig og gik ud til ham.

Adam stod bare helt stille og svingede med kurvene og lod som ingenting.

– Han vil slå hende ihjel, den gale mand, slå hende ihjel. Men det bliver nok ikke til andet end en dragt prygl. En død rotte får ikke unger, råber han, din far. Stik nu derhen, knægt, og læg dig imellem, så godt du kan. Gud velsigne dig, at han ikke også langer ud efter dig, lille Adam! «

Dagen efter begynder Adams lange rejse i ukendt land, blandt mennesker hvis liv har mystikkens lys over sig. En rejse fra ørnens træ til de rygende miler, fra Sankt Gertruds Kammer til Hornkvindens hus.