Novellen Døgenigten, som dette Bind bringer, er Eichendorffs smukkeste Prosaarbejde. Han skrev den som ung Embedsmand oppe i Danzig, i en Egn, der kun tiltalte ham lidet, og hvor gamle Minder derfor måtte lokke dobbelt stærkt. Vi må ikke tage med for grove Fingre paa denne lille Idyl. Når vi ser en smuk, ung Pige, glæder vi os jo over hende, og spørger ikke, om det nu også er nogen Nytte til, at hun er så smuk. Således bør vi også læse Eichendorffs Novelle. Den er ikke noget Billede af Livet, den indeholder ikke dybe Tanker. Den er blot en yndefuld Drøm om Sorgløshed og Lykke i Naturens Skød. Hvem drømmer ikke gerne en Gang imellem den?
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'En døgenigt' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.419 andre anmeldelser af bøger.
