Det er gennemgående ens indstilling til det, der sker, som er afgørende, så det er ikke af så stor betydning, hvad man udsættes for, som hvordan man reagerer på de konkrete hændelser. Den stoiske ro må for enhver pris bevares, også selvom det hele smuldrer omkring en, og det er ikke det samme som at være ligegyldig over for omverdenen, men et krav om at tilpasse sig i forskellige situationer. Man kan have ønsker og drømme, men det er nu engang virkeligheden og ens forhold hertil, der har betydning, og det, vi udsættes for, virker mange gange større og mere uoverskueligt, hvis vi ikke bevarer roen og står fast. Igen må det understreges, at noget skyldes uvidenhed, og det kommer os til last, mens vores viden bringer dyden, og så er der faktisk en neutral kategori, som Zenon benævner ”ingen af delene” eller noget ligegyldigt og indifferent.