En forårsdag i stenalderen af Peter Seeberg
UdsolgtBørne- og billedbøger

En forårsdag i stenalderen

af Peter Seeberg

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Ny vellykket billedbog af Peter og Ursula Seeberg, kendt fra bl.a. Oh, at være en kænguru (1995). Her har de begivet sig ud i en ny serie for mindre børn om livet i Danmark fra stenalder til vikingetid - her stenalderen. Med sin lune, underfundige og rolige stemme fortæller P.S. i en kortfattet tekst...
om en hverdag i drengen Helds liv. Vi følger ham, fra han vågner med en loppe i håret, ser sin far gå på fiskfangst og forgæves forsøger at overraske moderen. Resten af dagen leger han med kusinen Hue nede ved vandet, hvor de samler sten, muslinger o.a. Teksten gør ikke meget ud af de praktiske forhold, men viser et på mange måder genkendeligt børneliv, blot med den forskel at børnene må lege frit og beskæftige sig selv det meste af dagen. De dejlige, stemningsfulde og på én gang enkle og udtryksfulde billeder svinger flot med teksten og supplerer dels med informationer om bosted og landskab, dels med stemningsgivende billeder i smukke, dæmpede varme og blå/grønne farver fra en herlig varm forårsdag. Ursulas runde, fint formede ill. med bløde konturer, udstråler samme humor og varme som teksten og afrunder et harmonisk og indforstået samarbejde. En dejlig billedbog, som byder på fine, ret idylliske oplevelser og indtryk fra en fjern, men ganske genkendelig fortid. Fra 3/4 år og opefter.

Vibeke Munch Kofoed
© IBC

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'En forårsdag i stenalderen' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.104 andre anmeldelser af bøger.