og vurdering. Følelser og refleksion kæmper om magten. Børnebørnene er syge, og mormor må træde til. Anerkendelse af forfatterens værker indfinder sig, men indbygget usikkerhed lurer i baghovedet, for hvad er de egentlig værd? Fjernsynets daglige nyhedsstrøm og kulturudsendelser blander sig med verdenslitteraturens hovedværker, hvad vi skal have til middag, og hvorfor vi egentlig lever på den måde, som vi gør.

Mange stemmer blander sig netop nu i debatten om hvordan vi skal forsstå 1970'erne. Mange skriver med hver deres synsvinkel på denne provokerende tid. 1970’erne udgør en vigtig periode i Danmarkshistorien, en periode, hvor der vendes op og ned på værdier og traditioner. Husmorrollen forkastes, kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, børnene i børnehave, og de traditionelle forhold mellem mænd og kvinder må finde nye baner. Men var det godt eller skidt? Hvad var baggrunden for det heftige oprør blandt kvinderne? Hvilke konsekvenser og omkostninger fik det for næste generation?

I En forfatters natbog fokuserer Ragnhild Agger på kvindernes situation i 1970’erne og 80’erne, på de opbrud, der skete og på konsekvenserne i den efterfølgende periode. Selv får hun taget kørekort – også til at være forfatter. Selv om ægteskabet kommer i modvind, holder det. Hendes døtre får uddannelse, arbejde – og børn. Det giver anledning til overvejelser over, hvordan man skal kombinere et aktivt arbejdsliv med et ordentligt familieliv. Selv om opskriften ikke ligger lige for, er overvejelserne aktuelle i lys af det liv, de fleste mennesker lever i dag.

Ragnhild Agger befinder sig ikke blandt de højtråbende og yderliggående, hverken i 1970’erne eller nu. Men hun er engageret i sin tid, og hun insisterer på at klargøre tingene for sig selv. Netop derfor sætter hendes bog spørgsmålet om køn, generationer og livsformer i relief.

Agger debuterede i 1971 med romanen Pigen og har i alt 9 udgivelser før denne Natbog.