Uddrag af bogen 

Hans Rostrup og jeg blev de to studenter i rejseselskabet i Sommer i Tyrol med Dirch Passer i topform. 

– Leopold! råbte vi. 

– Jajaja, nu kommer jeg, sang han. Erik Balling krævede, at vi sad bomstille, mens kameraerne blev flyttet gang på gang, og Dirch blev filmet ved hvert af bordene, som om han arbejdede lynhurtigt. Det var visekunst og blev helt poetisk, da han sang: – Et ømt farvel. Et honninghjerte. Ole Monty var vores rejseleder, som i rivende tempo fortalte om Tyrol og fik nervøse ansigtstrækninger, da han talte om den nerveberoligende natur!    Næste morgen sad Dirch helt udslukt. Men snart var han i sit es igen som Leopold. Vi råbte: – Må vi så betale! Men gjorde det faktisk ikke. Det var en af Dirchs allerbedste filmroller.