forsøgte de at finde sig til rette i det kommunistiske Ungarn, men de kunne ikke leve med den sovjetiske invasion i 1956. Pga et flygtigt bekendtskab til Ole Lippman (som Niels Barfoed har portrætteret i "En kriger") endte det med, at de flygtede til Danmark. Her - i deres bungalow i Charlottenlund - begik de fælles selvmord i 1991. Det er en helt usædvanlig bog, Vera og Istváns barnebarn har begået. Det er på samme tid en stor fortælling om Europas historie i det 20. århundrede, en fortælling om jødeforfølgelse, kommunisme og det gamle, europæiske borgerskabs undergang, og en historie om et ganske usædvanligt par, som trods et inderligt kærlighedsforhold var Des hele livet, og som, da István blev alvorligt syg, valgte at forlade livet sammen. En drastisk og kontroversiel beslutning; men Johanna og læseren må alligevel spørge sig selv, om ikke det i virkeligheden er et stort privilegium for et par, som adskillige gange i deres tilværelse har været truet på livet, for en gangs skyld selv at være herre over, hvornår livet er slut? Johanna selv er stærkt til stede i bogen. Hendes stemme er usentimental, humoristisk og kærlig. Ved siden af historien om sine bedsteforældre fortæller hun om sin egen søgen efter sin identitet, både som jøde og i forhold til sin familie.