En hånd i himlenaf Jeppe Krogsgaard Christensen

Katastrofer i den kreative klasse

Den dårlige nyhed er, at Jeppe Krogsgaard Christensens roman nummer 2 er 'en perlerække af klichéer' for at formulere det med en ditto. Den gode nyhed er, at der ind imellem den støvede handling ligger små perler og glimter, sigende detaljer, som er utrolig godt set og fornemmet. De findes ikke på hver eneste side, men 'der er nok af dem til, at det er dem, man kigger efter' og for en tid kan 'mærke følelserne, situationerne, personerne.' [Kort referat]

Parfumerede metalag

Nok engang får vi en metaroman om en forfatter i skrivekrise, hvor kulminationen er en sammenblanding af romanens fiktionsplan og virkelighedsplan, der 'skaber fantasmagoriske stemninger i læserens hoved'. Og nok engang ender det hele i spørgsmålene: Hvad er fiktion? Og hvad er virkelighed? Og det er alt sammen meget raffineret, men næste gang må Jeppe Krogsgaard Christensen gerne fokusere mere på historien, frem for historien om historien - for der gemmer sig faktisk en ganske stærk fortælling nede under alle de 'parfumerede metalag'. [Kort referat]

Hjerte og smerte

Jeppe Krogsgaard Christensen burde have arbejdet langt mere med sin roman nummer to og fjernet de klicheer, der har klistret sig fast på den egentlig glimrende historie om en hjertetransplanteret forfatter, som pludselig begynder at skrive med en anden mands hjerte. Væk med klicheerne, ud med det sentimentale og mere fokus på de 'fine detaljer, som han også har sans for' – så burde nummer tre sidde i skabet. [Kort referat]