Som socialdemokratisk folketingsmedlem tog Poul Nielson til Moskva i slutningen af 1970’erne og midten af 1980’erne. Det gjorde han sammen med de to andre socialdemokratiske politikere Lasse Budtz og Kjeld Olesen. De skulle mødes med kommunisterne for at diskutere afspændingspolitik og menneskerettigheder, NATO og sikkerhedspolitik samt Danmark som atomvåbenfri zone.

Efter det sidste besøg udsendte de russiske værter en udtalelse, for egen regning, men de tre socialdemokrater blev alligevel taget til indtægt for den. Og i et politisk miljø med mistænkeliggørelse over for sovjetiske relationer vakte det furore, at de tre overhovedet var taget af sted. Det gjorde det ikke bedre, at Poul Nielsons referat fra turen efter reglerne var blevet sendt til både PET og FE, men pludselig stod at læse i flere store danske dagblade. De politiske modstanderes forklaringer var mange, tågede og utroværdige, men anklagerne føg og miskrediteringen arbejdede, for Den Kolde Krig var ved at brænde ud, og højrekræfterne rustede sig til opgør mod de venstreorienterede.

Som energiminister i begyndelsen af 1980’erne var Poul Nielson ansvarlig for genforhandlingerne med A.P. Møller om udnyttelsen af energiressourcerne i den danske undergrund. Det blev meget langvarige forhandlinger, som holdt den danske offentlighed på pinebænken og førte til mediernes spørgsmål om, hvor kvalificeret den daværende socialdemokratiske regering var i situationen.

Som dreven forhandler holdt Poul Nielson dog tand for tunge og fokuserede mere på opgaven end på at stille den sultne presse tilfreds.Disse to historier er blot eksemplar på den lange række fortællinger, Poul Nielson nu præsenterer os for i EN HEL NIELSON