Mit hjerte hamrede, så jeg troede, det ville springe ud af brystet på mig. Jeg fik med rystende hænder riflen op på skydestokken, tog et par dybe indåndinger, inden jeg fik rettet våbnet ind på hinden. Jeg rystede! Fandens også. Jeg havde aldrig skudt til kronvildt før. Jeg tog et par dybe indåndinger igen. Hinden stod der stadig. Nu havde hun bare hævet hovedet og stod og kiggede på et punkt på den anden side af lysningen. Jeg fik ro på åndedrættet, fandt bladet på hinden. Jeg rystede stadig en smule. Jeg trak af. Skuddet rungede, hinden satte af og forsvandt som et lyn imellem mosens træer. Så blev det hele levende! Hinder og kalve for på kryds og tværs rundt i mosen.