Geologiske Undersøgelse", til daglig kaldt DGU, sin 100-års fødselsdag. Den slags begivenheder afføder som regel en offentlig omtale af fødselarens liv og virke, og det er da også forlængst besluttet at DGU's hundredårsdag burde markeres ved et skrift, som i en lang række artikler både skulle omhandle instituttets tidligere og nuværende virkeområde og resultater, samt gøre rede for en del af de metoder, DGU anvender i sit arbejde.

Det var den oprindelige plan, at instituttets historie skulle skildres i en artikel i dette skrift. Imidlertid har et stort arbejdspres hos mange af forfatterne hindret, at det planlagte skrift kunne nå at blive færdig til fødselsdagen, og det blev derfor i sommeren 1987 besluttet at søge artiklen om DGU's historie udvidet til en større fremstilling, der kunne udsendes som en selvstændig bog, og som ydermere skulle være færdig til tiden. 
Den korte tid - nogle få måneder - der således var tilbage til at udarbejde et sådant, stærkt udvidet, skrift har naturligvis betydet, at det ikke har været muligt at gå i dybden med en lang række forhold, ligesom de seneste ti år, hvor DGU har ændret struktur og vokset sig stor som følge af mange nye omfattende samfundsopgaver i medfør af en række nye love, kun har kunnet omtales i oversigt. Man kan imidlertid vente de fleste nyere resultater og metoder, som DGU kan præstere, beskrevet i det andet og større skrift, der er planlagt i forbindelse med jubilæet og som forventes udsendt senere på året. 
Nærværende fremstilling af DGU's historie skildrer især visse træk af DGU's tilblivelse og af den ældre geologstabs personer. Instituttets opgaver er kun beskrevet i oversigt, men her skulle det andet jubilæumsskrift være mere fyldestgørende. 
Der er lagt vægt på, at fremstillingen skal kunne læses fra begyndelsen til enden i sammenhæng, og alligevel er det tilstræbt at levere facts og konkrete tidspunkter vedrørende de forskellige foreteelser.