gennem karrieren og ikke mindst en unik adgang til Armstrong selv fortæller New York Times-journalisten Juliet Macur historien om Armstrongs succesfulde karriere i en sport med en kultur gennemsyret af doping, løgne, snyd og korruption.

Macur tegner et indgående portræt af en ambitiøs, kompromisløs og kynisk Armstrong, der var villig til at gøre alt for at vinde og spillede højt spil i en verden, hvor alle andre gjorde det samme, men hvor han var den bedste til netop det. Med et fast greb var Armstrong i stand til at opretholde den store løgn og manipulere og tryne en hel cykelverden – fans, sponsorer, medier, holdkammerater og de øverste ledere. Efter 90’ernes dopingskandaler håbede cykelverdenen på med Armstrong at få den gode historie om en omsorgsvigtet knægt, der siden fik cancer, overlevede og kæmpede sig tilbage, vandt verdens hårdeste cykelløb syv gange og kunne genrejse sporten.

I stedet fik de en person, som uden skrupler indførte og stod i spidsen for det mest omfattende og systematiske dopingprogram endnu set, og som vanærede sporten mere end nogen anden. Den store løgn blev desperat holdt i live indtil 2013, hvor presset på Armstrong blev for stort, og han foran millioner af tv-seere indrømmede sit karrierelange dopingmisbrug.