på turen. Hele kirkeåret og alle Københavns kirker igennem.

Folkekirken skilter ikke meget med sine succeser. Den har ikke en ordførende direktør eller en kommunikationsafdeling, der fortæller om alt det gode, den gør – den gør det bare. Lavmælt, gavmildt, gedigent. Og ikke mindst stabilt. Søndag efter søndag leverer den en højkvalitets-gudstjeneste. Og den står
i ugens løb til tjeneste, når livet brænder på i glæde og i sorg og alt det derimellem. Og nårh ja, så kan du stort set altid få øje på en kirke, uanset hvor i Danmark du befinder dig. Det begyndte med en nysgerrighed. Måske en anelse. Simon Ankjær Andersen spekulerede på, om ikke det, der foregik i kirken søndag formiddag,
monstro havde en værdi af eksistentiel karakter. Kirkerne i København er drysset med rund hånd ud over hele byen. 87 for at være helt præcis. Han begyndte fra en ende af. Med A. Og sluttede med Å. Troløs kirkependler kalder han sig selv. Fordi han lader hånt om den sognebevidsthed, som kirkerne egentlig bygger på. Men sådan er det at være et moderne menneske. Og sådan gik det til, at han blev en trofast kirkegænger.