arbejdspladser og bliver en vigtig brik i det lokale erhvervsliv og byens overlevelse. Der er ikke sparet på familiære konflikter, forviklinger og træden hinanden over tæerne, og under det hele ligger alt det, der aldrig bliver sagt – og alt det folk går og tror om hinanden og om fremtiden. Had og jalousi florerer under de festlige drukture, der byder på mord, sidespring, knivstikkeri og ikke altid helt rent mel i posen og tegner et billede af tre generationer af en fabrikantfamilies liv og det russiske bourgeoisis opkomst. Gorkij selv havde heller ikke selv rent mel i posen; han var nemlig mere end almindeligt i lommen på Stalin og skrev blandt andet veltilrettelagt propaganda på kommunistisk bestilling.