indtil 1920 er der sat fokus på, hvor meget de pekuniære forhold betød for de private biblioteker. I perioden 1920-1970 er der lagt vægt på at undersøge de problemer, der opstod, når de lokale sogneråd og biblioteksbestyrelser skulle samarbejde med Statens Bibliotekstilsyn og indordne sig under bibliotekslovens bestemmelser. I den forbindelse har jeg forsøgt at belyse både Bibliotekstilsynets negative og positive indflydelse på biblioteksudviklingen i Tune Herred.

Endvidere er der fokuseret på hvilken rolle Roskilde Centralbibliotek spillede. Dets rådgivningsarbejde fulgte nemlig nøje bibliotekslovens paragraffer. Der er lagt vægt på, hvordan centralbibliotekets tilbud om vejledning blev modtaget af de respektive biblioteksbestyrelser.

Desuden er der givet en introduktion til kommunalreformen. I den forbindelse er der givet en kort redegørelse af, hvilken betydning den fik for den fremtidige biblioteksstruktur i de nye primærkommuner i Tune Herred.