med brummen og taktfuld trampen. Ragne trampede energisk. Med ét tav Skaberne, og der blev helt stille. Støvet dalede langsomt i det flakkende skær fra bålet og det rolige, kolde lys fra Blege Ansigt. Ragne elskede dette punkt. Ovre fra Flokkens Sten dannede den skaffer, der havde flest Hele Ansigter i sin viden, de velkendte lyde af redskabernes arbejden, indtil en ny, dyb ridse var lavet.

..............

Ragne tog Kluks hoved mellem sine hænder og løftede det let. Kluk så op og ind i hans mørke, rolige øjne. Deres ansigter mødtes. Læberne var bløde, varme... Vandet stoppede med at dryppe fra Kluks kinder, og et forsigtigt smil dukkede frem. De vidste, hvad de skulle, når Store Lys atter viste sig. De kunne ikke lade være...