Hans ord rammer et problem, som angår bogens personer. Tavsheden, alt det usagte, er en belastning for deres relationer. Vi møder dem på et tidspunkt, hvor de af omstændighederne tvinges til, bevidst eller ubevidst, at tage deres liv op til revision. En forløsning finder sted - som i forholdet mellem en far og hans søn i titelnovellen og som i Hvad livet lærte mig , hvor der endelig sættes ord på noget prekært. Eller personerne efterlades i det mindste med håb om forløsning - som Ramt af lyset , hvor en dreng måske omsider kan få hjælp til at slippe ud af angstens terror.
Bogen viderefører en klassisk dansk novelletradition, er alment menneskelig i sit indhold og skrevet med psykologisk indlevelse. Novellerne er enkle og klare, men bør læses langsomt, da ikke alt siges direkte. Meget står mellem linierne. Forfatterens opvækst i det nordvest-jyske fornægter sig ikke.