Der optræder kun én person i denne roman. Han er femogtyve år, har niogtyve tænder, tre skjorter og otte strømper. Han bor på et lille kvistværelse i Paris i slutningen af 1960'erne og læser sociologi på universitetet.

En dag sker der noget - det er svært at sige hvad der sker, men han synker ned i apatien. Han begynder at vandre rundt i storbyens gader som en søvngænger, der har lukket resten af verden ude. Hver dag spuser han de samme måltider på de samme restauranter. Spiller flipper på de samme barer, sidder på sit værelse og ser på de samme seks strømper, der ligger i blød i en lyserød plastikbalje ... Og lægger de samme kabaler - igen og igen. Gentagelser - som for at undslippe tilværelsens tilfældigheder? Middel mod svimlende tomhed? Som om hans liv var afhængig af denne regelmæssighed eller orden. Under alle omstændigheder ønsker at blot at sove og glemme - og at glemme at han har sovet.