Efter det rituelle bad i familiepølen vender Kristian tilbage til sin sande identitet, klaveret. Han har ingen anden forankring i tilværelsen end sit klaver. Det er hele hans raison d’être, hans eneste handlemulighed efter at alle andre veje er lukket. Han klamrer sig til klaveret, mens angsten i ham vokser som en cancer. Ingrid er meget aktiv. Ved siden af studierne og pasningen af Silvia plejer hun sine mange nye bekendtskaber. Udover Roger og Juliette og deres venner kommer hun sammen med piger hun har truffet i basisgruppen, formentlig mødre med små børn ligesom hende selv. Hun er også på eget intiativ taget ud for at besøge Hans og Bodil. Hans fortæller, under et af sine besøg, at Ingrid har siddet hos dem en hel aften og rakket ham ned.