Logisk ræsonnerede Ena sig videre frem til, at den eneste, som var sur på hende, og som havde nærmest stalket hende, det var Bo. Kunne han virkelig være så ond, når han var konstant beruset, eller havde han perioder, hvor han ikke drak, og blev han så måske yderst ubehagelig? Hun kom også til at tænke på nogle af de dates, som hun havde været nødt til at blokere. Kunne det være en af dem, frygtede hun. Med de sammenstripsede hænder prøvede hun at føle sig ved munden, øjnene og næsen. Det måtte være rødt og fyldt med bidemærker, tænkte hun bekymret. Og hvad med bagefter, tænkte hun videre, ville hun ikke blive nødt til af sygemelde sig, hvis hun var helt ophævet og bidt i ansigtet. Hvad ville Ivan ikke sige og var han ikke blevet bekymret for, hvor hun var henne.