nære naboer og drømmen omtrent så virkelig som historiens virkelighed. Digtene giver os mere end glimt af livet i landsbyer, billeder af kamp, håb, lystighed, skuffelse og ”ældgammel sorg”. Sommetider er digteren en af mængden, til andre tider, i overensstemmelse med sin faktiske rolle, den politiske aktør som bliver tilskuer. Han stiller spørgsmål som hvem er vi, hvad er meningen med vore kroppes, hoveders bevægelse i Universets og Evighedens store dans?

I En morgen i regntiden indgår såvel nyoversatte digte som digte der tidligere er udgivet i samlingen Solnedgangen i rutebilens bakspejl (1981), alle i Erik Stinus’ indfølte gendigtning.