en storby.
Selvom han var nærig, var han alligevel en venlig mand. Han havde også en kone, men hun var så gammel, at hun slet ikke kunne gå mere. Hun sad i en stol i stuen og strikkede strømper til sig og sin gamle mand. Hun var næsten blind, sagde de voksne mennesker, der kendte til de gamle.
Hvis der kom nogen og bankede på mandens og konens dør, blev der altid lukket op.
Manden sagde: ”Goddag – og kom indenfor,” men han bød ikke på sodavand eller kaffe, appelsiner eller chokolade.
Han var meget nærig.
Der var nogle børn og enkelte voksne, der sagde “Ja, tak” til at komme ind i deres stue. Men de måtte altid stå op derinde, for manden havde kun to stole og et lille havebord. En stol til sin kone og én til sig selv. Han var alt for nærig til at købe flere møbler.      

 

Om forfatteren
Karen-Sophie Olsvig (f. 1939) er uddannet folkeskolelærer fra seminariet i Nuuk, Grønland. Hun har skrevet, siden hun var barn og har udgivet flere børnebøger.