Globalisering gør verden større for den enkelte: oplevelser fra det fremmede kommer nærmere, man er ikke længere begrænset til det nære og det velkendte. Men globaliseringen gør desværre også noget andet - den gør demokratiet mindre. Globalisering består simpelthen i, at landegrænser får mindre betydning...
for alle former for samfundsmæssigt liv, både det økonomiske, det politiske og det kulturelle. Staten er det første offer for globaliseringen: kun de største og stærkeste stater overlever med deres reguleringsevne intakt.
Globaliseringen medfører et friere økonomisk samkvem, internet og satelitter, transnationale selskaber og en øget bevidsthed om klodens sammenhæng. Men den består også i globale miljøproblemer, i en fortsat og nogele steder vokseende ulighed og i et tab af lokale kulturer. Hvis staerne kunne regulere disse problemer og muligheder, kunne de dynamiske træk ved globaliseringen sagtens blive til gavn for de fleste. Netop denne reguleringsevne er det, som vi kommer til at savne i de kommende år.
For den enkelte er globaliseringen kun synlig i en mindre del af tilværelsen - men den eksisterer i alle de indirekte påvirkninger, der former de vilkår vi lever under. Denne bog lægger op til debat om vore muligheder for stadig at påvirke og forme vores samfund, gennem de institutioner vi har bygget op til formålet. Det gør den ved en gennemgang af globaliseringens mange ansigter, både de positive og de negative, og et kritisk perspektiv på dens konsekvenser for et ordentligt menneskeligt fællesskab.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'En ny og større verden?' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.806 andre anmeldelser af bøger.