kan pyramiden beskrive den konstruktive kraft og forskydningsspændinger i atomerne. Processen at zoome ind på et materiale og atom giver i sig selv pyramidens form og et perspektiv.

Ved at beskrive lyset og tiden i en arkitektonisk sammenhæng får de masse og funktion på en ny måde. Lysstråler spredes som siderne i en pyramide fra et toppunkt. Som kræfterne i et atom kan pyramidens top-punkt ses enten som et ekspansionspunkt, hvis den står på sin base, eller et kontraktionspunkt, hvis den står på spidsen. Lysstråler og sestråler kan således danne både et frøperspektiv og et fugleperspektiv. Det giver forskellige følelser, der afhænger af, hvor man befinder sig.

Pyramidens lodrette akse i zenit og elementers rotation omkring denne kan danne grundlag for et ur og en tidsmaskine, i hvilken rummets og bevægelsens krumning i sig selv er årsag til tidens acceleration. Som i en galakse har den et normalt område med positiv energi, hvor tyngden roterer tiden fremad, og et centralt område med negativ energi, hvor elektromagnetismen måske kan få tiden til at gå baglæns. Uret angiver som en evighedsmaskine således det præcise tidspunkt ikke kun i nutiden men også i fortiden og fremtiden. Det realistiske tidsbegreb bliver
således forbundet direkte med rummets krumning, massens atomare sammensætning og hastighedens skabelse af impuls.

Tidens længde registreres i disse projekter af laserlys og interferometri, da det menneskelige øje forvrænger den sande dimension. SI enheden for en meter er i dag fastlagt ved lyshastigheden. Ligeledes kan et tidsrums sande længde ses og opmåles ved brug af lyset. Elektronen er atomets pendul, når det betragtes som ur, og den aktiveres af f.eks. laserlys. Tiden og lyset bliver en integreret del af arkitekturen. Som en evighedsmaskine angiver uret den korrekte tid, og når den forbindes med bygninger og atomare tidsbegreber, kan det blive en ny arkitektur
for alle klasser i de moderne samfund.