Denne sag om internetbedrageri er ganske klassisk i gerningsmandens valg af fremgangsmåde. Varer sættes til salg via internettet til "fornuftig" pris, der korresponderes lidt med interesserede købere, som endelig lokkes til at overføre betalinger til sælgers bankkonto i berettiget forventning om, at sælger leverer varerne.

Dette sker dog ikke, fordi det aldrig har være sælgers intention. Sælger sørger blot for at hæve pengene hurtigst muligt, og køberne står typisk tilbage med en lang næse.

Det, der gør denne sag til noget særligt, er ikke udbyttets størrelse, men derimod planlægning, set up, varevalg og gennemførelse samt – sagens langstrakte forløb over mere end fem år til endelig dom i december 2010. Mere end 350 forventningsfulde købere fra Danmark, Færøerne og Grønland blev lokket til at overføre penge til bankkonti, som gerningsmanden havde rådighed over. Oveni kom det politimæssigt set lidt besværlige faktum, at gerningsmanden udførte sine bedragerier fra udlandet – med familiær hjælp i Danmark.

Alle personnavne er opdigtede.