”EN STOR MISFORSTÅELSE er en bog, som sætter tankerne i gang med hensyn til spillet mellem voksne børn og deres forældre. Hvorfor er det, at det nogle gange bliver så svært? Det giver bogen ingen svar på, men forklarer måske alligevel problematikken ganske godt. Nogle gange bliver tingene bare rigtig svære, da man glemmer at se tingene fra begge sider. Det synes jeg, denne bog sætter stort fokus på på en rigtig god måde. Michael Pedersen får beskrevet problematikken for den gamle mand, som ikke har kontakt til sine voksne børn, efter han har fundet en ny kæreste, efter hans kone døde, rigtig godt. Jeg følte virkelig med manden, men også med datteren. Virkelig godt fanget af den relation mellem de to, som bare er svær. Michael Pedersens bøger sætter spørgsmålstegn ved nogle gode ting. Det var der flere forfattere, der burde turde.”   

Christina Røn – DinBoganmelder.dk   

”Som læser bliver man trukket rundt i Jørgens liv, og først til sidst aner man, at man måske ikke har fået sandheden. EN STOR MISFORSTÅELSE kan læses på flere måder, som en afviklingsroman – måske handler det om den sidste tid i livet, om hvad der sker lige før og efter døden, eller måske handler det om hverdagen, om vores overforbrug og om katte, og i så fald er romanen morsom og let læst. Man kan også læse teksten som en kritik af vores måde at indrette verden på med vild vækst og overforbrug. Under alle omstændigheder kan man nyde sproget og karaktererne med deres sære tilbøjeligheder og mere eller mindre dybe samtale.”   

Jeg lægger mig ned i sengen. Nu må jeg sove. Når jeg har sovet, ser verden sikkert bedre ud. Det gør den altid efter en lur.    

Jeg lukker øjnene og ser mønstrene i mine øjenlåg derindefra.    

Man henrettede ægteparret Rosenberg, fordi man mente, at de var spioner i USA. De havde åbenbart givet russerne hemmeligheder om brintbomben. I dag har den samme nation valgt en præsident, der i forbindelse med hans valg tilsyneladende har gjort sig skyldig i noget, der minder om det samme. Ja, verden er ikke et sted for en gammel mand at være. Tænk engang, Donald Trump. Vi er jævnaldrende. Jeg ved sgu ikke helt, hvem af os to der har forstået verden bedst, men jeg læser dine tanker. Det er forbudte og opløste tanker. I nødens stund må selv dine ærligste tanker udkomme. Du er en sand revystjerne, Donald. Jo jo – det er du. Tag nu imod de rosende ord. Du er motoren. Du er maskinen. Men husk nu, Jørgen: Det er maskinerne, vi skal passe på. Det er dem, der er farlige.    

Mine øjenlåg bliver meget tunge.