Ring og Levisons Konsulinden en kvindelig dannelsesroman. I endnu højere grad end Konsulinden er den en sygehistorie, en studie i normalkvindelighedens indre ubalance. Tekstens spænding beror på det paradoksale i, at Margrethes stadig mere patologiske personlighed fungerer gnidningsløst i familielivet. Den er et resultat af opdragelsen efter det hovedprincip, at pigen skal vide mindst muligt om virkeligheden og især dens fysiske sider. Moderen overvåger uvidenheden, og kun når datteren er fysisk syg og hendes energi derfor svækket, bliver deres forhold inderligere: „Margrethe kunde blive ganske rørt, naar hun tænkte paa, hvor god Mama var imod hende, naar hun var syg. Det var egentlig Baandet imellem dem“. En kunstnerisk fætter vækker hendes sanser ved at citere Aare strups digt „Var det Synd?“, så da faderen gennemtvinger, at hun skal have botanikundervisning for at lære et eller andet om virkeligheden, forelsker hun sig straks i den ambitiøse lærer, der taler smukt om blomsternes formering. Hans følelsesliv er imidlertid iskoldt magtbegær, og hans karrighed med kærlighedsytringer passiviserer hende helt. Mens han er bortrejst for at studere det arktiske klimas indflydelse på forholdet mellem insekter og blomster, indleder hun et forhold til en maler, som dog trættes af hendes uvidenhed og ensidige optagethed af erotik som narcissistisk stimulans: „Saa længe hans Arme sluttede hende inde i Lidenskab, hans Læber hviskede Elskovsord i hendes Øre, savnede hun intet“. Da han forlader hende, vil hun drukne sig i havnen, men i stedet drukner hun sig i ægteskabet med botanikeren. (Dansk Litteraturs Historie)