En vej ud af tågenaf Kristian Leth

Cikaderne findes

Modnet. Kristian Leth har skrevet en lille bog om at finde sig selv som søn og som far i en form for emotionelt hukommelsestab. Det er stor erindringskunst. [Kort uddrag]

Tindrende smukt

Kristian Leth har skrevet en kærlighedserklæring til sin berømte, fraværende far, Jørgen Leth. [Kort uddrag]

En poetisk opsang til en smerteligt fraværende far

Kristian Leths »En vej ud af tågen« er ikke et smædeskrift mod hans berømte far, men et skrift, der er båret af lige dele refleksion og håb – ikke af vrede og hævngerrighed. Stemmen i bogen er hele vejen så troværdig og indlevende, at man bliver opslugt. [Kort uddrag]

Når sønnen ikke vil ligne sin fader

Kristian Leth har skrevet en klog bog om det svære ved at blive voksen, når man er barn af en fraværende fader [Kort uddrag]

Kristian Leth ville ønske, at hans far havde været bedre til at være far

Kristian Leth har skrevet en fin lille bog om at være søn af en far, der svigtede, og som omdannede sine svigt til gode historier. Den er ikke et anklageskrift mod Jørgen Leth, men snarere en eftertænksom hilsen til en generation af forældre og særligt fædre, der ikke tog ansvar [Kort uddrag]

Opgør med rødvinsgenerationen

Kristian Leths erindringsbog er ikke noget klassisk faderopgør, intet blodigt hævntogt. Der er heller ikke megen sladder til de sensationslystne. Derimod er det et inderligt lille værk om en elsket fars fatale egoisme. Og om en hel generations svigt. [Kort uddrag]

EN VEJ UD AF TÅGEN

Kristian Leth har skrevet en fremragende og poetisk erindringsbog om at være søn af en famøs, fraværende far. Tårerne triller tungt, inden tågen letter. [Kort uddrag]

Kristian Leth skriver afdæmpet, klogt og knaldgodt om et kompliceret forhold til sin far, Jørgen Leth

Med erindringsbogen En vej ud af tågen tilføjer Kristian Leth endnu et pletskud til det i forvejen beundringsværdige forfatterskab. Bogen om hans berømte, folkelige og mildest talt fraværende far er Kristian Leths version af historien – om alt det, han mistede, savnede, elskede, og alt det, han har. Han formår imod alle odds at give det private en form, som gør det til stor erindringslitteratur, og samtidig er det en meget tiltrængt bog om at være mand og far i dag, skriver Rasmus Lund Nielsen. [Kort uddrag]