og provokation. Mikrogrammerne er stærkt flossede og hvirvlende tekster. Erik Granly Jensen skriver bl.a. i sit efterord: ”Der er her tale om en prosa, hvis perspektiv og strategi veksler fra sætning til sætning, en på en gang stærkt associativ og fragmenteret prosa, hvor blot placeringen af et biord kan afstedkomme, at alt hvad teksten indtil dette tidspunkt har talt om, fortrænges, og sender fortællingen i en ny og fuldstændig uforudsigelig retning.”

Pressen skrev:
Et geni er ankommet. Der er god, ja tvingende grund til at støde så hårdt i trompeten, for det er uhyre sjældent, at et næsten ukendt fuldblods geni kommer til Danmark (den bedagede og suspekte ´geni’-term er her på sin plads), og så oven i købet i det, der efter alt at dømme er en fremragende oversættelse.
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken