”En visnet blomst i hæderskrandsen” handler om tapperhed og et fatalt svigt i det afgørende øjeblik. Titlen stammer fra en af datidens skillingsviser, der hånede de ”feige, undvegne”. Kaptajnløjtnant Philip Schultz, der var næstkommanderende på linieskibet ”Sjælland” under slaget på Reden den 2. april 1801 deserterede – forlod skibet – mens kampen var i fuld gang. Det samme gjorde chefen for soldaterne ombord, stabskaptajn Niels Westerholt. Indtil da havde de kæmpet tappert, men til sidst brød de sammen og stak af. Beskrivelserne af det historiske slag i Kongedybet ud for København har for det meste handlet om mod og tapperhed og ikke om svigt. ”En visnet blomst i hæderskrandsen” sætter fokus de to desertører og mytteristerne på et andet skib – ”Cronborg”- hvor det meste af besætningen stak af i skibets rofartøjer. Philip Schultz og Niels Westerholt bliver dømt til døden ved skydning i ryggen, der blev betragtet som en særlig nedværdigende straf. De bliver ført ud på Fælleden for at skydes. Nutidens soldater der ikke kan klare voldsomme begivenheder i udlandet, bliver ikke skudt men får tildelt psykologhjælp.