og ensomhed, om uskyldens billede i det nordiske landskab og om en erotisk dødsromantik i skyggen af den Bergmanske arv.

I digtene krydses barnets kærlighedslængsel med den voksne kvindes opgivenhed efter faderens død og den stumme smerte i to elskendes tilbagefald til en kølig kærlighedsrelation. Parallelt med dette vilde og sorte poetiske univers vokser en blid men ubændig livslyst frem mellem linjerne.