kunne flytte, var salget slut, men prisen for at bilde mig selv ind, at jeg var en del af familien - var stadig sex!



Jeg huskede min opvækst i 1991-92. - Selvfølgelig var det utroligt barskt, at få illusionen om det kristne hjem skiftet ud med realiteterne. Min holdning var og er, hellere kende realiteterne, uanset hvor rædselsfulde de er, end leve på en illusion. - Den eneste måde jeg kunne leve med min fortid på var, at se på den som en uddannelse. - Ligesom jeg selv har måtte finde måder at leve med mit livs realiteter.



Jeg kom først hos psykiater og senere hos psykologer og fik nogen hjælp; men oplevede også hvor totalt uvidende de er! - Jeg har et par gange fået at vide: "Det normale når man husker en opvækst som din, er at man bryder sammen og bliver indlagt!" - Men det ville jeg ikke have hjælp til!



Jeg har skrevet denne bog om KAMPEN for at få hjælp, og problemerne med at få accepteret at tortur og børnebordeller er en realitet også i Danmark.